OM ETIOPIEN
Fakta om Etiopien
Statsform: Republik
Premierminister: Dr. Abiy Ahmed (Ethiopian People’s Revolutionary Democratic Front Party)
Areal: 1,16 mio. km2
Befolkning: ca. 100 millioner
Møntenhed: Birr
Årtusindskifte i Etiopien
Den 12. September 2007 var i Etiopien den første dag i det 21. Århundrede. Der var blevet talt ned til nytåret og lavet fortsætter for det nye årtusinde i samme omfang, som det var tilfældet i resten af verden for 7 ½ år siden. Jeg besøgte Etiopien i juli 2007, hvor forberedelserne til årtusindskiftet var i fuld gang. Det var spøjst at opleve reklameskilte og medieindslag igen og igen reklamere for den nye start, som årtusindskiftet ville bringe, fordi jeg tydeligt kunne huske vores fejring af det samme årtusindskift – bare 7 ½ år forinden.
Årsagen til Etiopiens tidsmæssige forsinkelse er, at de stadig anvender den julianske kalender, mens den øvrige verden skiftede til den gregorianske kalender for flere hundrede år siden. I Etiopien har man således 12 måneder á 30 dages længde og en måned på kun 5 dage. Reklamesloganet i den etiopiske turistbranche lyder: “Ethiopia – 13 months of sunshine”.
Religion i Etiopien
Det er ikke kun brugen af en anden kalender der gør, at man føler sig hensat til tidligere tider, når man rejser i Etiopien. Ældgamle traditioner er intakte, især indenfor den etiopisk-ortodokse kirke står traditionerne stærkt. Over halvdelen af etiopierne er kristne mens ca. 40 procent antages at være muslimer. Ca. 10 procent bekender sig til naturreligioner. Den etiopisk-ortodokse kirke har i lange perioder været isoleret fra den øvrige kristenhed, og bl.a. derfor har den udviklet en række særtræk. Faste, ærbødighed overfor kirkebygninger og en omfattende brug af kors er karakteristiske træk. At deltage i en gudstjeneste i den etiopisk-ortodokse kirke er en stemningsfyldt oplevelse. Seancen er lang, folk er klædt i traditionelle dragter, røgelsen dufter overalt og mange præster deltager i ceremonien.
Sprog i Etiopien
Der tales 83 forskellige sprog i Etiopien. Den største etniske gruppe er Oromo, som udgør ca. 40 procent af befolkningen. Den andenstørste gruppe er Amhara, der udgør ca. 21 procent af den samlede befolkning. Gennem historien har Amhara haft stærk politisk og kulturel dominans, og amharisk er således i dag Etiopiens nationalsprog. Den tredjestørste etniske gruppe er Tigray, som udgør ca. 11 procent af befolkningen heriblandt premierminister Zenewi.
Nationalret i Etiopien
Etiopiens nationalret er injera, som de fleste steder spises hver dag. Injera er en stor tynd pandekage, som er lavet af tef-mel. Den smager en smule bitter og er derfor god med en velkrydret kødsovs eller med grøntsager. Injera spises med fingerne, og når en etiopier vil vise ærbødighed overfor sin gæst, gør han en mundfuld injera med tilbehør klar til indtagelse – og putter den i munden på sin gæst. Så glæd dig blot til din første injera-oplevelse.
Geografi
Etiopiens kerne udgøres af højlandet, som mod nord strækker sig ind i Eritrea, men går over i lavland ud mod landets grænser. Højlandet, hvor 80 procent af befolkningen bor, deles i en vestlige og en østlig del af Rift Valley, der strækker sig gennem hele landet. Højlandet ligger gennemsnitlig i 2400 meters højde, men betydelige områder ligger over 3600 meter, og mange toppe er over 4000 meter, den højeste er Ras Dahan (4620 meter). Især mod nord præges højlandet af dramatiske landskaber med særprægede flade bjergtoppe adskilt af dybe flodslugter; her udspringer bl.a. Den Blå Nil. Rift Valley ligger i ca. 1500 meters højde og er på det snævreste sted kun 40 km bred. Dalen indeholder en række store søer og vulkanske varme kilder. Hovedregntiden er fra juni til september.
Historie
Etiopien har en lang historie. Betegnelsen Abessinien, der var landets officielle navn frem til 1941, stammer fra egyptisk og henviste oprindeligt til alt land syd for Egypten. Fra ca. 100 f.kr og indtil 700 e.kr var konge- og senere kejserdømmet Aksum en stormagt, hvis dominans rakte langt udover det nuværende Etiopiens grænser. Aksums økonomiske basis var et udviklet landbrug samt handel, en god flåde og en god havn. Kristendommen blev den officielle religion i Aksum i 330 e.kr, og den etiopisk-ortodokse kirke kom til at stå stærkt i riget.
I 1636 flyttedes hoffet til Gondar, men dets basis udhuledes, og magten gled over til en række indbyrdes stridende fyrster. Dette fyrstestyre varede frem til midten af 1800-tallet.
Fra 1855 til 1913 herskede 3 forskellige kejsere (Tewodros 2., Johannes 4. og Menelik 2.) og et nyt, stærkt Etiopien blev opbygget. Både Sudan, England, Egypten og Italien havde magtinteresser i Etiopien, men alle blev slået tilbage på nær i Eritrea, som blev italiensk koloni i 1896. I 1886 blev den nye hovedstad Addis Abeba (ny blomst) grundlagt.
Fra 1916 lancerede Ras Tafari, der var regent for Meneliks datter et politisk og økonomiske moderniseringsprogram der inkluderede en moderne hær, et undervisningssystem og opbygningen af en central administration. I 1930 blev Ras Tafari kronet som kejser Haile Selassie. Etiopien blev i 1936 besat af italienske styrker, som var i landet til 1941, hvor Italien blev slået af de allieredes styrker.
Efter 2. Verdenskrig voksende utilfredsheden med kejserdømmet og oppositionen krævede demokrati. I Eritrea voksede væbnet modstand frem fra 1962, da Haile Selassie indlemmede området som en provins i det etiopiske imperium. Siden 2. Verdenskrig havde Eritrea pga. sin fortid som italiensk koloni (1889-1941) haft en særlig status i føderation med Etiopien.
I 1974 blev Haile Selassie afsat ved en revolution igangsat af en gruppe yngre officerer. Et midlertidigt militærråd, Dergen overtog herefter magten i Etiopien. Parlamentet blev opløst, og kejserfamilien og det øvrige aristokratis besiddelser blev nationaliseret sammen med private virksomheder og store jordområder. Frem til 1977 var Dergen præget af interne oprør blandt forskellige marxistiske grupper, og i 1979 kom Major Mengistu Haile Mariam ud af de blodige magtkampe som sejrherre og blev Etiopiens ubestridte hersker.
Etiopiens nye allierede Sovjetunionen og Cuba hjalp med at holde orden i landet, og med økonomisk hjælp fra disse lande iværksatte Mengistu et socialistisk inspireret udviklingsprogram. Han fik dog aldrig bugt med landbefolkningens ekstreme fattigdom. Utilfredsheden med Mengistu voksende op gennem 1980’erne og forstærkedes yderligere af hungersnøden midt i 1980’erne. Med opløsningen i Sovjetunionen stoppede den militære og økonomiske støtte til Etiopien, og i maj 1991 flygtede Mengistu til Zimbabwe. Eritrea rev sig løs fra Etiopien i 1993.
Ved parlamentsvalget i 1995 vandt Ethiopian Peoples Revolutionary Democratic Front en næsten total valgsejr, Negaso Gidada fik den ceremonielle post som præsident og Meles Zenawi blev premierminister og regeringsleder. Ved valget i 2005 genvandt Zenawi magten, men der blev sået tvivl om resultatets troværdighed bl.a. fordi det blev offentliggjort af statsejede medier inden stemmeoptællingen var afsluttet.
Efter Meles Zenawis død i sensommeren 2012 kom Hailemariam Desalegn til magten, og blev Etiopiens nye leder. Han valgte dog at træde tilbage i foråret 2018, hvor Dr. Abiy Ahmed blev den nye premierminister. Ahmed tilhører den største etniske gruppe i Etiopien Oromo.