Tur til Tigrey i nord. (Skrevet den 29.11.15)

Normalt er der 3-4 flyafgange om dagen fra Addis til Axum på denne årstid. I dag var der ca. 15. De mange fly skyldes, at der den 1. december fejres Sct. Marys dag i Axum.  Dagen er hellig fordi, det netop var på denne dag engang i 400-tallet, at  Pagtens Ark ankom til Axum. Etiopierne mener, at Pagtens Ark stadig opbevares i Sct. Marys Church of Zion i Axum, og kirken vogtes derfor dag og nat.

Der forventes ca. 70.000 pilgrimme i Axum til fejringen og mange er allerede ankommet og ankommer i løbet af i dag og i morgen. Pilgrimmene kommer fra hele Etiopien, nogle med fly fra Addis som vores rejsefæller, nogle i busser men mange kommer også vandrende til fods og har flere dagsrejser bag sig. De vandrende ankommer i flokke, og når de er tæt på helligdommen Sct. Marys Church of Zion sættes farten op og de hujer og synger af fryd.

De mindre bemidlede camperer enten i det fri eller med telte rundt om kirken, men ”har man penge så kan man få”, så alle hoteller i byen er propfyldte.  Pilgrimmene vil bruge de næste par dage på at socialisere, synge og danse foran kirken, indtil festlighederne kulminerer med processioner og bøn om et par dage.

Mange af pilgrimmene har i løbet af i dag lige som os, studeret de historiske rester af det Sabanske rige, en civilisationen som eksisterede i det nordlige Etiopien og Yemen ca. 1000 år f. Kr. Dronningen af Saba, som de fleste danskere har hørt om, var regent i riget og er berømt for sit forhold til Kong Salomon i Jerusalem og sin transport af Pagtens Ark til Etiopien.

Kongerne i det senere Axumrige (i samme område) blev gravsat i gravkamre, hvorpå man rejste udhuggede gravmonumenter i massiv granit. Disse er i dag kendt som Axumsøjlerne og er imponerende bygningsværker. Den højeste søjle havde en afstikker til Rom i et halvt årti, da Mussolini tog den med til Italien i 1937, ved Italiens invasion af landet. Søjlen er først blevet genrejst på dens oprindelige plads i Etiopien i 2005.

For historie interesserede er Axum det rene slaraffenland, men byen byder også på et dejligt klima, en rolig atomsfære og rig mulighed for at gå i ro og mag på engen hånd og se byen. De seneste 5 år er der kommet mange indkvarteringsmuligheder af høj standard i Axum i form af nye hoteller. Jeg er jo dog altid mere på udkig efter overnatningssteder med lokal atmosfære, rolige omgivelser og plads til at sidde udenfor og heldigvis lykkedes det at finde netop sådant et nyt sted i Axum også, som jeg vil introducere EtiopienRejsers næste Axumrejsende for.

Trekkingtur i Tigrey (skrevet d. 2.12.15.)

I skrivende stund sidder jeg på Agoro Lodge i det nordlige Etiopien ca. 35 km. fra grænsen til Eritrea. Jeg er godt træt i benene efter 3 dages trekking i bjergene. Det trekking koncept, som vi har afprøvet, fungerer fænomenalt. Det vidste jeg på forhånd det ville, for jeg har trekket flere gange før på denne måde, dog i bjergene udenfor Lalibela, men nu er det også åbnet her i Tigrey.

Konceptet for trekkingen er, at der skal skabes bæredygtig turisme dvs. at det  prioriteres højt, at de penge turisterne lægger, faktisk havner og gavner i lokalsamfundene. Her i området har landsbyboerne dannet 6-7communities, som hver bestyrer en lodge. Lodge er måske et stort ord, men det er et lille gæstehus med plads til 4-6 personer, som er bygget i samme stil som de lokale stenhuse her på egnen.

Når man starter sit trek bliver man mødt af en æselmand fra den community, man skal sove hos om natten. Æslet bærer ens baggage, og når man når frem har kvinder fra community’en lavet superlækker aftensmad og strøet græs eller eucalyptus blade på gulvet, for at byde velkommen. Træt i benene falder man i søvn i den afrikanske nat, til lyde fra insekter med udsyn til tusindvis af stjerner. Næste morgen serverer de samme kvinder morgenmad, og det forgår altid men en formidabel udsigt, den første morgen sad vi på taget af lodgen med udsigt til det begyndende liv i dalen og gulrøde bjerge i baggrunden.

Man trekker videre og når man er halvvejs i forhold til det næste overnatningssted, kommer en ny æselmand og tager baggagen og den første går tilbage til sin egen landsby. På det næste overnatnings sted er det så kvinder fra den næste community, der står for ens forplejning. Trekkingen og overleveringen er velorganiseret, og intet sted kom vi til at vente.

Vi har gået i dale med landsbyer, hvor høsten netop var er overstået og tærskningen var i fuld gang. Vi har talt med bønder, skolebørn og observeret bondelivet på tæt hold. En lokal bondekone bød os endda indenfor til en snak. Vi har gået på afblæste klippe plateauer, men fantastisk udsigt til dalene, hvor store ørne suser under os. Vi har gået på bjergsider, hvor kæmpekaktusser har formet stier for os. Sidst men ikke mindst har vi besøgt 1500 år gl. klippekirker, som der her i Tigrey ligger kamufleret for omverdenen på stejle bjergvægge, så man nogle steder må klatre for at nå op til dem.  Der er i alt ca. 120 sådanne klippekirker i Tigrey, hvorfor regionen er et godt alternativ til klippekirkerne i Lalibela eller en overbygning på disse.

Et community trek er en spændende og involverede oplevelse, hvor man kommer helt tæt på bøndernes dagligdag. Og så er det er blot en ekstra appelsin i turbanen, at et sådant trek bibringer et godt indkomst grundlag for de involverede landsbysamfund.

Desværre har mit nyindkøbte kamera fået støv indenbords under trekkingturen så resten af denne blogs billede/video uploads må foregå fra iphone med dårligere kvalitetL.  Jeg håber I fortsat vil læse med alligevel.