Anmeldelse: Difret

Anmeldelse af den etiopiske film: Difret. Bestemt seværdig.

Anmeldt af Steen Frandsen den 30. januar 2016 for Københavns Kulturklub til EtiopienRejser.

Samme dag som den 14-årige Hirut får at vide, at hun kan rykke op i 5. klasse, får glæden en brat ende. På vej hjem fra skole bliver hun omringet af en gruppe bevæbnede mænd på hesteryg, og hun bortføres og bliver spærret inde i en hytte, hvor hun slås og voldtages af gruppens leder (Tadele). Det lykkedes hende at flygte, men under flugten dræber hun sin voldtægtsmand, og så er scenen sat: I denne egn af Etiopien betyder dette nemlig, at hun må bøde med sit liv – for hun har jo dræbt en MAND.

Filmen udspiller sig i 1996 og vi befinder os i et lille landsbysamfund. Hér er det mændene, som bestemmer og er man en ung, giftelysten mand som Tadele, så bortfører man naturligvis sin øjesten og “gør hende til sin egen”. Sådan har man altid gjort det og tradition er som bekendt vanskelig at ændre. Landsbyens (mande)råd forsøger at mægle i konflikten, for den dræbtes familie føler sig vanæret og kræver kompensation. Farens forklaringer møder ingen forståelse foran rådet, og derhjemme mener pigens mor, at han hellere skulle have ladet Hirut vogte køer end at tillade hende en skolegang – så ville ulykken aldrig være sket. Den snørklede logik og det forstokkede kvindesyn er ikke kun forbeholdt mændene. Midt i fortvivlelsen kommer en ambitiøs advokat, som er KVINDE (Meaza Ashenafi) heldigvis pigen til undsætning, og dette er filmens primære handlingsforløb.

 

Filmens instruktør er etiopiske Zeresenay Mehari. Man mærker, at han er oprigtigt optaget af at fortælle en vigtig historie. Nogle vil mene, at handlingen er for lineær og eksplicit, men ved udgivelsen i 2014 vandt den priser ved både Sundance Film Festival og Berlin International Film Festival. Den deltog endvidere i kategorien ”Best Foreign Language Film” ved Oscar-uddelingen i marts 2015 – dog uden at blive nomineret. Angelina Jolie’s navn står på filmplakaten, men denne gang er hun kun producer.

 

Historien er baseret på en virkelig hændelse og selvom man tidligt i filmen aner, at den vil ende godt, så gør det ikke noget, for det er ikke en film, man ser for spændingens skyld. Kvindeundertrykkelse, børnebrude, konflikt mellem land og by, kønsrollers og traditioners forandring er emner, som rummer masser af stof, og det er godt for eksempel at blive mindet om, at et liberalt kvindesyn ikke kommer ud af ingenting. Hverken i Etiopien eller Danmark. Man forstår betydningen af Ethiopian Women Lawyers Association (EWLA) og Meaza’s store arbejde som grundlægger af organisationen. Som sådan er filmen derfor universel og selvom den foregår i 90’ernes Etiopien, er emnerne stadig aktuelle i alt for mange dele af verden. Der er ikke er langt fra Tadele’s adfærd til Køln i Tyskland. Flere detaljer i filmen er på plads med pyntede heste i de egnsrigtige farver, kvindernes for Etiopien typiske frisurer, og de fattige og primitive forhold pyntes der ikke på. Både Hirut og Meaza spilles godt og troværdigt af deres skuespillere. Man behøver ikke interessere sig for Etiopien for at se filmen, men gør man det, så er Difret absolut seværdig.

 

Der er anvendt kilder fra IMDB og Wikipedia.